Inden for den seneste tid har jeg brugt tid på at tegne tre teenagedrenge. Jonatan, Eliah og Rune.

De tanker, jeg gør mig om det at tegne teenagedrenge, stammer primært fra mine egne fornemmelser, for jeg har ikke selv børn.

Jonatan, Eliah og Rune er jævnaldrende, og det har stort set også været deres eneste fællestræk, hvad jeg ved af. Det er  kun den ene, jeg kender mere indgående. 

Men når jeg sidder og tegner dem, synes jeg, der er en særlig “feel” over deres udstråling. Deres energi er vibrerende … hele tiden på vej et sted hen. Og der er er noget naturstridigt ved at fastholde dem i en tegning. Konturerne af deres personlighed er ikke tydelige endnu … lidt som en tegneseriefigur, der ikke giver sig ud for at være naturalistisk.

Det er så tydeligt, at de ikke er mænd endnu, men de er heller ikke bare drenge. De udstråler en troskyldighed og et vovemod, som de ikke engang selv er helt klar over på det her tidspunkt i livet.

Blot for at illustrere, hvad jeg mener, så får I lige et par favoritcitater hørt her på adressen: 

Teenagedreng: “Jeg kan ikke vente med at blive 18 år!”

Voksen: “Hvad sker der så?”

Teenagedreng: “Så bliver jeg voksen … det bli´r så fedt!”

Teenagedreng: ”Er I klar over, hvor anstrengende det er at være teenager?”

Teenagedreng: “Ser det ikke fjollet ud med de her skægstubbe?”

Teenagedreng: “Ja, ja, ja … jeg ved det godt… jeg har styr på det … ingen grund til bekymring!”

Voksen: “Hvad laver du så lang tid ude på toilettet?”

Teenagedreng: “Beundrer mit udseende” (læs: sætter håret i en uendelighed) 

Mere om at tegne teenagedrenge

Så når det handler om at tegne teenagedrenge, synes jeg også, at forfængelighed er en del af deres udstråling … men mere skjult end hos teenagepigerne. (Læs mere om mænds forfængelighed gennem fænomenet “metrosexualitet”.)

Selvironi hos teenagere kan være svær at spore … men selvironi skal man have for at kunne blive glad for en karikaturtegning af sig selv.

Så udelukker det, at man kan give dem en tegning i gave?

Spørgsmålet kan bedst besvares ved at tage tegningen med Eliah, der står og leger med en stav.

Det er en bestillingsopgave fra hans bedsteforældre. De fortalte, at han er enormt glad for at tegne, så derfor ville de gerne give ham en karikaturtegning i 18-års fødselsdagsgave. Se andre karikaturer her!

Det måtte også meget gerne være med en af de ting, han holder af at “lege” med, sagde de og sendte mig tre-fire fotografier. Jeg tog det bedste fra to af dem, og tegnede dem sammen.